Alfabetisk oversigt med information om 10. klasse. Er der noget du ikke kan finde eller vil vide mere om, så kontakt os:
Glenn Ullerup | Rikke Sørensen | Lars Hummelgaard |
Leder 10. klassecenter Nordfyn Tlf. 2348 2186 Mail: guller@nordfynskommune.dk | Uddannelsesvejleder Tlf. 2488 5704 Mail: rikkso@nordfynskommune.dk | Lærer 10. klassecenter Nordfyn Tlf. 2841 1918 Mail: lhummel@nordfynskommune.dk |
Adfærd
Brug af computer, mobiltelefon og høretelefoner sker efter læreres retningslinjer.
Vi forsøger vi at skabe en hverdag, hvor vi værner om hinanden’, vores bygninger og inventar.
Vi ser tillid og respekt som nøglekompetencer, og ønsker et miljø, hvor alle kan lide at være.
Energidrikke er ikke tilladt på skolen.
Vi er en tobaks- og snusfri skole og arbejdsplads. Der er tobaks- og snusfri skoletid/arbejdstid fra kl. 07.00-17.00. Tobaks- og snusfri skoletid omfatter alle former for tobak, herunder snus med og uden tobak, tyggetobak, skrå, puff-bars og e-cigaretter mv.
Skolens matrikler er tobaks- og snusfrie i alle døgnets 24 timer.
Adresse
10. klassescentret ligger på Nordfyns Gymnasium, Højagervej 25, 5471 Søndersø.
Afleveringer
I løbet af året skal der afleveres en obligatorisk selvvalgt opgave (OSO). Der vil være også være opgaver, som skal laves i løbet af året - og som vi forventer bliver afleveret. Ellers er vi - til en vis grænse - en lektiefri skole.
Bus
Der er mange rutebiler som kører direkte til os på gymnasiet. Du kan se oversigten over alle ruterne her (se Nordfyns Gymnasium et stykke nede på siden).
Buskort bestilles ved skolen ved start.
Brobygning Der er obligatorisk brobygning i løbet af året på begge 10. klasseforløb.
Elever i 10. klasse
Vi har elever fra hele Nordfyns Kommune og Odense Kommune.
Hvis du har behov for det, kan du begynde i 10. klasse i løbet af skoleåret, hvis du eksempelvis er stoppet på ungdomsuddannelse, efterskole eller arbejde.
Forældremøder
Der er forældremøde i august og i løbet af efteråret er der skole/hjem-samtaler, for de elever hvor det er relevant.
Fravær og sygemelding
Udgangspunktet er, at du møder til tiden. Men skulle det ske, at du kommer for sent, så følger du lærerens anvisninger for dette. Er du forhindret i at komme i skole (sygdom eller andet) skal dine forældre skrive det i Aula fraværs app.
Tandlæge, lægebesøg, køretimer og lignende lægges så vidt muligt uden for skoletiden.
Ved bekymrende fravær indkaldes elev og forældre til samtale med lærer og vejleder vedrørende uddannelsesparathed.
Kommunikation
Der kommunikeres primært via Aula, men vi ringer også når det giver mening.
Kontakt
Har du spørgsmål eller vil vide mere om 10. klasse, er du velkommen til at kontakte os på 2348 2186. Vi giver også gerne dig og dine forældre en rundvisning på 10. klassecentret.
Skema
Skoleåret er delt op i tre perioder, så du får et nyt skema efter sommerferien, efter efterårsferien og igen efter vinterferien.
Vi har samme mødetider som Nordfyns Gymnasium, så det passer med busserne.
Der er mulighed for at handle i gymnasiets kantine i frikvarterne.
- 1. modul (1.-2. lektion) kl. 08.30-09.45
- 2. modul (3. lektion) kl. 10.00-10.50
- 3. modul (4. lektion) kl. 11.00-11.50
- 4. modul (5.-6. lektion) kl. 12.20-13.50
Skolerejse/udlandstur
10. klasse arrangerer en skolerejse i løbet af skoleåret, hvor egenbetalingen vil være maksimalt 3.500 kr. Du kan også vælge at komme i praktik eller deltage i en alternativ uge på skolen, hvis ikke du vil med.
Test og prøver
Der afholdes terminsprøver 1-2 gange over året og der udleveres karakterblade to gange.
Alle elever er tilmeldt 10. klasses eksamen.
Vi screener alle elever for ordblindhed i starten af skoleåret (bortset fra elever der allerede er konstateret ordblind).
Tilmelding til ungdomsuddannelse
I løbet af 10. klasse skal du tilmelde dig til ungdomsuddannelsen og det hjælper UU-vejlederen med.
Udgang
Man må ikke forlade skolen i timerne uden aftale med en lærer.
Elever på 10. årgang må forlade skolens område i frikvartererne, men skal være tilbage inden næste time begynder. Muligheden med at forlade skolen i frikvarterne forudsætter at reglerne for færden uden for skolen overholdes.
Rygning er ikke tilladt i og udenfor skolen i skoletiden. Se mere under punktet Adfærd ovenfor.