Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Praktisk info indskoling Nordmark

Adfærd
Vi arbejder for en hverdag, hvor vi passer på hinanden samt vores bygninger og inventar. Tillid og respekt er nøgleord, og vi stræber efter et miljø, hvor alle trives. Derfor taler og behandler vi hinanden med ordentlighed. Læs mere om skolens værdier.

Bus
Der er flere gratis lokale busruter, der kører direkte til skolen. Det er gratis for børn under 16 år at køre med lokalruter i Nordfyns kommune. Ønsker man at bruge andre busruter end lokalruter kan buskort bestilles gennem skolen. Klik her for yderligere info.

Forældremøder
Der afholdes forældremøder i august eller starten af september. Møderne omhandler det kommende skoleår og aktuelle problematikker. Her vælges også kontaktforælder for de enkelte klasser.

Fravær og sygemelding
Mødetid er vigtig, men ved forsinkelse skal man skynde sig til morgensang. Ved fravær, som sygdom, skal dette meldes i Aula MU Elev-fravær. Tandlæge- og lægebesøg bør så vidt muligt placeres uden for skoletiden. Ved bekymrende fravær kan der indkaldes til samtale med lærere og evt. ledelsen.

Frikvarterer
Vi er ude i alle frikvarter. Derfor er det vigtigt at eleverne har tøj med der passer til årstiden og at der ligger skiftetøj i kassen ved garderoben. Husk at tjekke dit barns garderobe løbende.

Kommunikation
Primært via Aula, men ellers via telefon og personlig henvendelse på kontoret. 

Lejrskole
3. årgang deltager i en lejrskole, som er en del af undervisningen og varer typisk 3 dage. Der er egenbetaling for kost. Læs mere om Hytteture, lejrskole og skolerejser under vores principper.

Mobiltelefon og Smartwatch
Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefon og Smartwatch opsat som telefon. Der er mulighed for at aflevere til opbevaring ellers skal de blive i tasken. Har forældre brug for at komme i kontakt med deres børn skal det ske gennem skolen. Læs mere under skolens principper.

Morgensang
Hver morgen er der morgensang ved den røde trappe hvor forældre også er meget velkommen.

Omlagte dage
Skemaet kan brydes op på særlige dage eller uger, hvor vi arbejder på tværs af årgange. Eksempler inkluderer sundhedsuge, spiluge, fastelavn, trimdag og juleklippedag. Læs mere Nordmarks Årshjul - se nederst på siden.

Ordblindhed
Vi har fokus på den ordblindvenlige skole, hvor vores læsevejleder på afd. Nordmark også er uddannet ordblindevejleder.

Skema
Skoleskemaet er fast for hele skoleåret:
- 1.-2. lektion: kl. 08.00-09.45
- 3.-4. lektion: kl. 10.15-11.45
- 5.-6. lektion: kl. 12.30-14.00

Skole-hjemsamtaler
Der afholdes én skole-hjemsamtale pr. elev, baseret på data om trivsel og faglighed. Andre samtaler kan afholdes efter behov.

 

Dokumenter