Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Obligatorisk praktik i 10. klasse

 

Erhvervspraktik – uge 5 i 2026 

Praktikugen er mandag d. 26. januar til fredag d. 30. januar 2026 

Praktikugen er obligatorisk og en del af skolegangen i 10. klasse. Vi taler løbende om det i klasserne hen over efteråret, men husk: tiden går hurtigt! Det er derfor en rigtig god idé allerede nu at gå i gang med at undersøge muligheder og kontakter. 

Alle skal i praktik, så kom hurtigt i gang, så der er tid til at finde en Plan B hvis den første aftale går i vasken. 

Hvis du vil I praktik, ud over uge 5, så snak med din lærer om det, ofte kan det godt lade sig gøre.
 

Sådan gør du 

1. Du (eleven) skal selv finde din praktikplads.  

  • Få inspiration hos Neet: Nordfyns Erhverv og Turisme: neet.dk/medlemmer
  • Se “Gode råd til at finde praktiksted” for neden.
  • Se også forslagene på side 2 i praktikaftalen, som du kan downloade nederst på siden.
     

2. Få aftalen på plads (Deadline 11. december

  • Når praktikstedet er fundet, skal du udfylde en praktikkontrakt.
  • Opret din praktikaftale på Ung.unoung.dk under fanen praktik – opret praktikaftale. 
    Tast virksomhedens navn eller CVR og find virksomheden på listen. 
    Husk at notere kontaktperson og dennes oplysninger (mail og telefon) samt periode for praktikopholdet.
    Du kan også udfylde praktikaftalen som er nederst her på siden.  
     

3. Under praktikugen 

  • Du skal føre dagbog og evt. tage billeder/film (kan bruges i OSO-opgaven).
  • Klasselæreren kontakter praktikstedet i løbet af ugen.
  • Hvis oplevelsen er god for begge parter, kan du bede om en udtalelse. 

 

Gode råd til at finde praktiksted 

  • Praktikken er en vigtig del af din afklaringsproces – brug alle kontakter, du kan.
  • Forvent ikke nødvendigvis at finde drømmepraktikken – hav flere muligheder i baghånden.
  • Brug praktikugen til at få af- eller bekræftet, om et jobområde er interessant for dig.
  • Du lærer både om egne færdigheder, arbejdskultur, jobområder og uddannelsesmuligheder.
  • Tænk kreativt – vælg noget nyt frem for det fritidsjob, du allerede kender.
  • Mange elever har efterfølgende fået fritidsjob/elevplads samme sted som de var i praktik. 

 

Vilkår for praktikken 

  • Praktikken er ulønnet.
  • Arbejdstider aftales direkte med praktikstedet, dog mindst 20 timer og max 37 timer.
  • Transporten betales af eleven/familien. 
     
Dokumenter

Praktikaftale.pdf

Shape Created with Sketch.